Beskrivelse
Med fuld fart kørte jeg ned af bakken. Det kildede helt vildt i min mave og mine sæbebobler havde en fest. Hold da helt manner, hvor var det bare sjovt. Nu så jeg, at jeg ikke var alene i rutsjebanen. Der sad børn både foran og bagved mig.
Da turen var slut, var der en, der prikkede mig på skulderen. Jeg havde slet ikke lagt mærke til, at der sad et barn ved siden af mig. Det var en pige i en lang hvid T-shirtkjole. Hun smilede til mig og sagde:
”Hey Milton, jeg hedder Olivia. Velkommen til Bloomington i Minnesota i USA. Jeg håber, at du kunne lide turen i rutsjebanen.”