Beskrivelse
Jeg nåede kun at blinke tre gange, så kunne jeg mærke, at mine fødder ramte jorden. Jeg vidste, at jeg var landet, men hov hvor var solen henne. På alle mine rejser er jeg altid ankommet ved solopgang, men her i Uummannaq var der helt mørkt.
Jeg lagde nakken tilbage og kiggede op mod den sorte himmel. Til min store forbavselse så jeg det sejeste lys, jeg nogensinde har set. Det var som et fortryllet lys og mindede egentlig også lidt om min smeltede regnbueå. Kunne den være taget med mig?
